Søg
  • wegnerdesign.dk

Kampagnepris på Hans J. Wegners Y-stol model CH24 Soft til 3895,- kr.

Start eller udvid designsamlingen med CH24 Soft, som er en blød variation over Hans J. Wegners Y-stol fra 1950. Ligesom originalen er også særudgaven tidløst elegant med et karakteristisk og rent formsprog. CH24 Soft har fået en uimodståelig mat finish på fem af de klassiske farver: Sort, grå, hvid, grøn og rød. Stolen har dermed en indbydende ny overflade, der lokker blikket henover rygstøtten, og inviterer hånden til at følge med. Desuden er den nem at holde, så det tidløse design står endnu renere frem. For eksempel kan CH24 Soft danne modstykke til en Y-stol med en blankere finish. Eller udgøre en blid kontrast til Hans J. Wegners CH327 spisebord i sæbebehandlet bøg.




Tidløst ikon inden for moderne dansk design Hans J. Wegners berømte CH24 Y-stol har med sin unikke form opnået en særlig status inden for moderne design. Ved formgivningen af CH24 valgte Hans J. Wegner at fremstille ryg- og armlæn af ét enkelt stykke træ. For at gøre den dampbøjede top stabil og ekstra komfortabel udviklede Hans J. Wegner den karakteristisk Y-formede ryg, som den ikoniske Y-stol er opkaldt efter. Fremstillingen af hver enkel Y-stol omfatter mere end 100 led, hvoraf de fleste udføres i hånden. En dygtig fletter bruger omkring en time på at håndflette sædet, som består af 120 meter papirgarn, hvis imponerende styrke og formstabilitet gør stolen både robust og slidstærk. Y-stolen giver både komfort og stabilitet i en karakteristisk og elegant form. Gennem tiden har Y-stolen vundet bred anerkendelse som den ideelle stol, der indfanger essensen af moderne dansk design. Du kan udgave af Hans J. Wegners Y-stol CH24 Soft her på webshoppen.

Kampagnen kører i en begrænset periode indtil december. Vi hjælper gerne videre ved eventuelle spørgsmål på 74 72 20 81 eller på mail@mobelhuset-2.dk




0 visninger