top of page
Carl Hansen & Søn logo
CH24 Y-stolen - Wegners mest solgte model

Carl Hansen & Søn

Carl Hansen & Søn blev grundlagt i 1908 og er i dag en af Danmarks førende møbelproducenter. Med over 100 års historie med respekt og passion for klassiske håndværksdyder er Carl Hansen & Søn en af Danmarks ældste producenter af kvalitetsmøbler og verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner.

Virksomhedens sortiment indrammer fortællingen om det ypperste inden for klassisk møbelhåndværk skabt af nogle af Danmarks største arkitekter og formgivere som Frits Henningsen, Kaare Klint, Mogens Koch, Poul Kjærholm og Ole Wanscher samt den japanske arkitekt Tadao Ando og den østrigske designtrio EOOS.

Med solid forankring i danske snedkerhåndværkstraditioner og indsigt i den nyeste produktionsteknologi fremstiller Carl Hansen & Søn møbler af blivende skønhed og værdi med respekt for bæredygtige materiale.

​

Hans Wegner Y-stolen - den kendte klassiker
PP-Møbler logo tegnet af Hans J. Wegner
PP68 armstol her vist i eg sæbe

PP-Møbler

PP Møbler er et familieejet dansk møbelsnedkeri, grundlagt i 1953, der har en stærk tradition for at skabe designmøbler af høj kvalitet. Værkstedet ejes og drives i dag af far og søn i anden og tredje generation snedkermestre i familien PP. Motivationen har altid været og er stadig, en fælles kærlighed til træ og en stædig tro på, at teknik, opfindsomhed og håndværk kan forenes i en stræben efter kvalitet.

Håndværkerne hos PP Møbler er innovative og grundige, og opfordres til at udforske håndværket og udvikle nye og mere præcise måder at forfine produktionsprocessen - altid med en kompromisløs respekt for materialet.

Hovedparten af det træ PP Møbler bruger i produktionen kommer fra bæredygtige skove i Danmark og Tyskland. Glæden ved at arbejde med træ som en organisk helhed gør miljøhensyn til en naturlig del af PP Møblers etiske grundlag.

PP Møblers mål er at skabe smukke og funktionelle møbler, der tåler daglig brug igennem flere generationer.

Wegner skrivebord med kontorstol
Getama logo
Wegner Butterfly stol
GE290 3 pers. sofa Wegner Getama

Getama

Igennem snart 60 år har GETAMA Danmark A/S fremstillet møbler, designet af den internationalt kendte danske designer Hans J. Wegner. Disse møbler kendetegnes ved deres fine design, høje kvalitet og holdbarhed og betragtes af mange som samleobjekter. GETAMA fremstiller også møbler fra designerne Nanna Ditzel, Bernt, 2R, O&M, N.J. Haugesen, J.O. Christensen m.fl.

​

GETAMA blev grundlagt i 1899 og specialiserede sig dengang i tangmadrasser, deraf navnet GEdsted TAng MAdrasfabrik. Getama har fulgt med udviklingen og fremstiller i dag et bredt udvalg af box- og springmadrasser, som fås med mange forskellige hovedgavle i nutidigt design.

 

GETAMA teater- og auditoriestole er tilpasset salen eller lokalet, hvor de monteres. Det giver bedre siddekomfort og bedre udsyn, og samtidig hører man bedre, når øjnene kan følge med i det, der foregår. Når man sidder godt, falder kroppen til ro, og man skal ikke vride og vende sig for at følge med.

Getama GE280 modulsofa i eg sæbe med sort læder
Fredercia Furniture logo
Hans J. Wegner J16 gyngestol

Fredericia

Fredericia er et dansk designhus rundet af en stolt tradition. En tradition for at kende, forsvare og udvikle det håndværk, vi kalder design. 

Vores virke bygger på enkle principper. Principper om enestående kvalitet skabt af ærlige materialer, fokus på funktionalitet og en nedarvet forståelse for detaljernes betydning. Vi er stolte af vores tætte samarbejde med en udvalgt kreds af designere, der kendetegnes ved deres udsædvanligt høje designintegritet, såvel som vores vilje til at udvikle fremtidens talent. 

Vores ambition er altid at kuratere, fremstille og levere design til tiden. Møbler der beriger atmosfæren og livet i de rum, de bruges i. Møbler der har æstetisk karakter, er smukt forarbejdede og som fortjener betegnelsen ’modern originals’.

Hans J. Wegner stol model 1788
Wener stol model 1788 i eg olie med sort læder
Erik Jørgensen
Hans J. Wegner Ox-Chair

Erik Jørgensen

Erik Jørgensen var uddannet sadelmager og møbelpolstrer. I 1954 grundlagde han et lille værksted i Svendborg i Danmark, hvor hans ekspertise inden for møbelpolstring blev efterspurgt af lokalsamfundet. Han udviklede i 1960’erne og 1970’erne en mindre sofakollektion, hvor håndværket og kvaliteten såvel som æstetik var i højsædet. I dag drives familie virksomheden af anden generation og er kendt for sin høje kvalitet samt polstring ekspertise.

 

Erik Jørgensen samarbejdede i 1960’erne med den anerkendte Poul M. Volther samt Hans J. Wegner i 1980’erne. I 1964 designede Poul M. Volther Corona stolen. Erik Jørgensen og Volther mødte hinanden på en møbelmesse i Fredericia. Erik Jørgensen så noget unikt i Corona stolen, med dens flotte formsprog og detaljer, og satte den i produktion både med træstel men senere også med et stålstel.

 

I 1988 blev Erik Jørgensen kontaktet af Hans J. Wegner, der havde tegnet Oxchair allerede i 1960. Stolen er et af de sværeste møbler at polstre, og netop derfor gik Wegner til Erik Jørgensen, der med sin ekspertise inden for polstring fik produceret stolen og lancerede den i 1989 på den internationale møbelmesse i Milano. Wegner tegnede i 1960 også et feminint modstykke til Oxchair i form af stolen Queen, denne blev sat i produktion i 2010.

Ox-Chair set forfra
Queen-Chair tegnet af Wegner
Hans J. Wegner Queen-Chair med Skammel
Fritz Hansen logo
Hans J. Wegner Kinastol

Fritz Hansen

Fritz Hansens historie begynder i 1872, da den driftige møbelsnedker Fritz Hansen fra Nakskov løser næringsbrev i København. 1885 er et afgørende år, hvor han starter egen virksomhed til produktion af møbler, og 2 år senere er det lykkedes ham at skabe et blomstrende værksted på Christianshavn i hjertet af København. Fritz og hans søn Christian lagde grunden til det høje kvalitetsniveau, som lige siden har været Fritz Hansens varemærke for produkterne. 

Fritz Hansen dansk design
Det er Fritz Hansens designfilosofi, at produkterne skal have et formål, imødekomme brugerens behov og være funktionelle. Fritz Hansen tror på enkelhed og minimalisme - og at form og funktion skal danne en syntese og indbefatte innovative og usædvanlige ideer i form af koncept, design og materialer.
Resultatet er møbler, der efterlader et indtryk af lethed, raffinement og diskret luksus takket være deres designers og møbelarkitekters evne til - igen og igen - at fortolke Fritz Hansens designfilosofi i deres ånd og med deres individuelle præg

Pandul Hans J. Wegner hejsependel
Pandul lamper logo
Pandul Hans J. Wegner Opala midi pendel

Pandul

Pandul blev grundlagt i 1982 baseret på et nært samarbejde med Professor Jørgen Gammelgaard om de nuværende TIP TOP og VIP kollektioner. Panduls lampekollektion blev senere udvidet med rettighederne til arkitekt Hans J. Wegners smukke og eksklusive lamper samt med en spændende serie lamper af Danmarks internationalt anerkendte designer Erik Magnussen. Som den seneste tilføjelse til kollektionen introducerer Pandul nu Henning Koppels BUBI-lampe. Pandul står dermed stærkere end nogensinde med en kollektion af klassiske, moderne lamper, der er karakteriseret ved unikt design og en enestående kvalitet i forarbejdningen.

Panduls kollektion af klassiske, moderne lamper rummer en række af Danmarks bedste lampedesigns – fra nogle af vores bedste arkitekter og designere
En ægte klassiker i Panduls kollektion er - foruden de unikke design-kvaliteter - karakteriseret ved et tidløst design på den måde, at man ikke med sikkerhed vil kunne fastslå, om lampen er skabt for tre år eller for tre årtier siden. Som det også gælder for meget god musik, har de klassiske designs i Panduls kollektion ingen alder.

Pandul Hans J. Wegner bordlampe model Opala
bottom of page