top of page

Netstolen, PP129 er tegnet af Hans J. Wegner i 1968. Med de legesyge og overdådige armlæn fornemmer man øjeblikkeligt Wegners glæde ved at forme massivt træ. Samtidig udtrykker Netstolen en klar idé om en transparent, men også stærk og yderst komfortabel lænestol.

PP påbegyndte produktionen af stolen i foråret 2012. Og selvom denne stol ikke har været i produktion i årtier, så rummer den et raffinement i detaljer og håndværk, der gør den til en naturlig del af PP Møblers Hans J. Wegner kollektion.

Netstolen er med sit karakteristiske net en forgænger til Wegners Gyngestol PP124 fra 1984 og til den unikke Cirkelstol PP130 fra 1986.

 

Her på webshoppen kan følgende variant bestilles: Eg sæbe, sort flagline, stål clips og sort Tonus stof. Hvis anden kombination ønskes, så kontakt og venligst og vi finder pris og leveringstid til dig.

 

Ca. leveringstid på webshopvarianten er 8-14 uger.

 

I Møbelhuset 2 viser vi dig de smukke Wegner møbelklassikere fra PP-Møbler og du er velkommen til at komme forbi og se og prøve dem - det er en oplevelse. Vi fortæller dig gerne historien bag de smukke møbler og hvilke muligheder der er med hensyn til materialer og overfladebehandlinger.

 

Om Hans J. Wegner

Hans J. Wegner blev født i Tønder i 1914. Han voksede op tilbringende megen af sin tid i farens skomagerforretning blandt værktøj, som han tidligt lærte at mestre.

Som barn udviste han et stort kunstnerisk talent, der både gav sig udslag i tegning, maleri og træskærerarbejde.

 

Som knapt 18-årig bliver han udlært snedker hos snedkermester H.E. Stahlberg i Tønder, et hverv han kommer til at mestre til perfektion.

Efter endt militærtjeneste i København, hvor Wegner ser de årlige Snedkerlaugsudstillinger, ønsker han at blive møbeldesigner og påbegynder i 1936 studierne på Kunsthåndværkerskolen. Han når aldrig at dimittere, da han i 1938 bliver ansat hos arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller til at tegne møblerne til Aarhus Rådhus.

 

Under krigen indleder han et over 20 år langt samarbejde med snedkermester Johannes Hansen, der især bliver udbytterigt, da Wegner flytter tilbage til København efter krigen.

 

Johannes Hansens værksted er et inspirerende åndehul for ham, og arbejdet her resulterer i mange af de mest skulpturelle og håndværksmæssigt vanskeligste stole, han nogensinde kommer til at lave. De bliver udstillet på Snedkerlaugsudstillingerne, hvor Wegner i 1949 får sit gennembrud. Den udstillede Runde Stol, appellerer især til amerikanerne, og det  er da også den engelsksprogede designverden, der døber den The Chair. Denne stol er med til at sætte dansk design på verdenskortet og baner også vejen for Wegners internationale berømmelse.

 

I Danmark har han i samme periode fundet producenter til hver af hans møbelkategorier, og de finder sammen i salgsorganisationen Salesco, der udelukkende får til opgave at markedsføre Wegner i ind- og udland. Organisationen indbefatter bla. firmaet Carl Hansen & Søn, som i dag stadig forestår produktionen af Y-stolen, Wegners mest solgte stol tegnet i 1950.

Da Johannes Hansen må dreje nøglen om, overtager PP-møbler lidt efter lidt produktionen af Wegners håndværksmøbler, bl.a. Den Runde Stol og Påfuglestolen ligesom de også har sat Bamsestolen i re-produktion.

1914: Født i Tønder.

1932: Udlært som snedker hos Stahlberg i Tønder.

1936: Elev på Kunsthåndværkerskolen i København.

1938: Debut på Snedkerlaugsudstillingerne.

1939: Flytter til Aarhus.

          Tegner møbler til Aarhus Rådhus for arkitekterne

          Erik Møller og Arne Jacobsen.

1946: Flytter tilbage til København og driver herfra egen

          tegnestue.

1946-51: Underviser på Kunsthåndværkerskolen.

1949: Udstiller Klapstolen, den tre-delte skalstol og

          Den Runde Stol på Snedkerlaugsudstillingen.

1950: 'Interiors', et amerikansk boligmagasin, viser bl.a.

          Den Runde Stol i deres blad. Dette medfører en stor

          amerikansk interesse og efterspørgsel på Wegners

          design.

          Wegner begynder at samarbejde med Carl Hansen &

          Søn samt 4 andre producenter.

1951: Sammen med finnen Tapio Wirkkala modtager Wegner

          Lunningprisen som den første nogensinde.

1962-65: Bygger eget hus i Gentofte.

1968: Indleder samarbejde med PP møbler i Allerød.

1995: Vandtårnet i Tønder åbner som museum for Wegners

          36 bedste stoledesigns.

1997: Udnævnes til æresdoktor ved Royale College of Arts.

2007: Wegner dør.

Fra 1938-1992 udfører Wegner adskillige møbeldesigns og indretningsopgaver. Han modtager desuden flere hæderspriser. 

PP129 | Netstolen | Hans J. Wegner | eg sæbe - Tonus sort

kr50.000Pris
    bottom of page