top of page

PP130 | CIRKELSTOLEN | Hans J. Wegner

I 1986 begyndte PP Møbler produktionen af denne bemærkelsesværdige stol, som Wegner tegnede til værkstedet. Cirkelstolen viser, at Wegner formår at bevare evnen til stadig at innovere trods en allerede lang karriere. Ligesom Flaglinestolen har Cirkelstolen ikke et egentligt forbillede af historisk karakter eller inden for Wegners egen produktion. Men på trods af stolens særlige karakter i forhold til Wegners formgivning er det massive træ og den flettede flagline elementer, der løber igennem hele hans omfattende virke. Til fremstillingen af cirkelstolen udviklede snedkermester, Søren Holst Petersen, sammen med PP Møblers mestersvend, Henry Fisker, en særlig maskine til at fremstille cirklen, som Wegner ellers ikke troede kunne lade sig gøre at fremstille i træ. Stolen fremstilles i ask, eg eller sort olie eller lak med natura eller sort flagline.

I Møbelhuset 2 viser vi dig de smukke Wegner møbelklassikere fra PP-Møbler og du er velkommen til at komme forbi og se og prøve dem - det er en oplevelse. Vi fortæller dig gerne historien bag de smukke møbler og hvilke muligheder der er med hensyn til materialer og overfladebehandlinger.

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page