Carl Hansen & Søn CH07 Skalstol
Carl Hansen & Søn CH22
Charl Hansen & Søn CH445 Wingchair
CH25 loungestol - Tegnet af Hans J. Wegner i 1950
CH401 Lufthavnsstolen
Carl Hansen & Søn CH28 loungestol
CH468 Oculus Chair som Wegner tegnede i 1960
CH44 - en smuk hvilestol
CH101 - tegnet af Wegner i 1970
pp550 - Påfuglestolen tegnet af Wegner i 1947
pp550 mål
PP512 - Foldestolen
Foldestolen mål
PP19 - Bamsestolen tegnet af Wegner i 1951
PP19 mål
PP112 i egetræ
PP112 mål
PP105 - en komfortabel hvilestol
PP105 mål
PP-Møbler model PP129 Netstolen - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP129 Netstolen mål - tegnet af Hans J. Wegner

CH07 | SKALSTOLEN

Den berømte skalstol - skulpturel, trebenet og smuk. Det svævende udtryk fremhæves af det vingeformede sæde og de buede ben. Stolen får ofte en fremtrædende placering, så den kan beundres fra alle sider. Stolen absolut stabil, selvom den kun har 3 ben. Wegners runde sofabord CH008 er i øvrigt et smukt supplement til stolen. Stolen er fremstillet af formspændt finer. Sæde og ryg kan polstres med stof eller læder efter ønske. Designet af Hans J. Wegner i 1963.

Den berømte skalstol - skulpturel, trebenet og smuk. Det svævende udtryk fremhæves af det vingeformede sæde og de buede ben.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH22 | LOUNGESTOL

Wegners CH22 loungestol er en del af en debutkollektion på i alt fire stole, der også indbefatter ikoniske design som CH24, bedre kendt som Y-stolen, og den elegante CH25 loungestol, der alle har opnået status som designklassikere verden over.

CH22 loungestolen er udført helt i overensstemmelse med Wegners originale arbejdstegning, og forener det indlysende enkle med det absolut komfortable. Den lave loungestol er fremstillet i massivt træ med en markant, organisk formet rygskal i formspændt finér. Wegner har lagt stor vægt på det sublime håndværk, hvilket blandt andet ses i det flettede sæde i kuvertflet og stolens samlinger, der er så raffinerede og gennemtænkte, at de på én gang udgør både konstruktion og ornament - et klassisk Wegner signaturtræk.

CH22 fås i massivt eg og valnød samt i en kombination af disse træsorter i forskellige overflader. Sædet fås med flet i natur eller sort papirgarn.

 

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH445 | WING CHAIR

Smukt forarbejdet og yderst komfortable lænestol med polstring omkring en solid bøgetræsramme. Vingerne giver god støtte til ryggen, mens sæde, ryg og armlæn giver bevægelsesfrihed og mulighed for mange siddestillinger. Stolen kan både bruges alene centralt i stuen eller i grupper. Stolen kan polstres i stof eller læder efter ønske. Benene er af rustfrit stål. Stolen fås med skammel CH446. Designet af Hans J. Wegner i 1960. 

 

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH25 | LOUNGESTOL

En let og klassisk lænestol, som gør sig lige godt i den moderne stue, som i vinterstuen eller i det åbne køkken. Sæde og ryg er en historie i sig selv. Det er håndflettet i et særligt mønster, som kræver mere end 400 meter papirgarn - og det tager en uddannet fletter 8-10 timer at flette stolen. Papirgarnet fås i natur eller i sort. Designet af Hans J. Wegner i 1950.

 

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH401 | LUFTHAVNSSTOLEN

Minimalistisk og stilfuld lænestol med polstring. Den er håndlavet omkring en ramme af bøg og har ben og boomerangformede sider af rustfrit stål. Stolen er i samme serie som spisestolen CH438, spisebordet CH413 og sofaerne i serie CH400. Sofaerne går også under navnet "lufthavsstolen" eller "Kastrup stolen", fordi de bliver brugt flittigt i Københavns Lufthavn i Kastrup. Lænestolen kan polstres i stof eller læder efter ønske.Designet af Hans J. Wegner i 1958.

Minimalistisk og stilfuld lænestol med polstring. Den er håndlavet omkring en ramme af bøg og har ben og boomerangformede sider af rustfrit stål.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH401 Lufthavnsstol - her med et lys læder
CH401 Lufthavnsstolen her set fra siden

CH28 | LOUNGESTOL

En vaskeægte Wegner. Det er en meget komfortabel lænestol, som fås i rent træ eller med polstring. Lænestolen er nært beslægtet med Wegners berømte spisestol, Savbukkestolen, og den fungerer både alene og i grupper. Stolen fås i en kombination af eg/valnød eller i ren eg. Oprindeligt blev stolen fremstillet i en kombination af eg/teak, men da teak ikke fås fra bæredygtige skove er valget faldet på valnød, som et både smukt og bæredygtigt alternativt. Sæde og ryg kan polstres med stof eller læder efter ønske.Designet af Hans J. Wegner i 1951.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH28 set bagfra
CH28 set fra siden

CH468 | OCULUS CHAIR

En meget komfortabel og polstret lænestol, som Hans J. Wegner designede i 1960, men som først er sat i produktion nu - så her er næsten tale om en nyhed fra Wegner. Lænestolen har en rummelig, polstret overdel med en bred afrundet ryg og store armlæn - en flot kontrast til det lette understel. Stolen fungerer både som et samlingspunkt i stuen eller i grupper.Stolen kan polstres i stof eller læder efter ønske. Benene er af rustfrit stål. Stolen fås med skammel CH446. Designet af Hans J. Wegner i 1960. 

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

Oculus her set fra siden
Oculus her vist i en grå stof

CH44 | LOUNGESTOL

Smuk og veludført lænestol i let stil, som er meget behagelig at sidde i. Den er nem og hurtig at flytte rundt på og ideel i rum, hvor fleksibilitet og lethed er ønsket. Sædet er håndflettet af papirgarn, og fås i ubleget/natur eller sort. Hynder kan fås til i stof eller læder efter ønske. Designet afHans J. Wegner i 1965.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH44 set bagfra
CH44 loungestol set fra siden

CH101

Helt enkel og luksuriøs lænestol, som blev reintroduceret i 2008 i anledningen af Carl Hansen & Søns 100-års jubilæum. Stolen er designet i 1970, men blev kun produceret i et lille antal dengang. Stolen står fint alene eller med sofaerne CH102, CH103 og CH104 og bordene CH106 og CH108 i samme serie.Lænestolen er håndlavet over en bøgeramme. Den har fuldpolstrede, vendbare hynder med en skumkerne, omkranset af europæiske dun og skumgranulat. Stolens ben, synlige ramme og front på armlænene er af rustfrit stål. Designet af Hans J. Wegner i 1970.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH101 set fra siden
CH101 hervist med en brun læder

pp550 - PÅFUGLESTOLEN, 1947

Da Finn Juhl så denne stol for første gang, bemærkede han dens karakteristiske ryg og døbte den med det samme Påfuglestolen - et navn, der hang ved.

Trods stolens nærmest postmoderne udformning blev den allerede sat i produktion i 1947. 

Stolen er dog ikke tænkt med en vægtning af det dekorative. Snarere er stolens svungne ryg med dens ødselt udformede stave udtryk for en særlig ergonomisk æstetik. De flade dele, der får den til at ligne en påfuglehale, er således placeret der, hvor skulderbladene rører ryggen. 

Ikke usædvanligt for Wegners design, tager Påfuglestolen udgangspunkt i et historisk udtryk - den klassiske Windsorstol - men Wegner opgraderer forbilledet og aktualiserer det i ny form.

pp550 set fra oven
pp550 - også smuk bagfra

pp512 - FOLDESTOLEN, 1949

Wegners udgangspunkt var her at konstruere en lænestol, som kunne gemmes af vejen. Han løste opgaven ved at lave en stol, der kan hænges op på væggen. 

I pp512 har Wegner bragt alle de nødvendige konstruktionsdele - ophæng, håndtag, stivere til sæder, beslag og profiler til fletningen af sædet - i suverænt samspil. pp512 er en gennemført, mobil løsning, der både er smuk i udfoldet såvel som i sammenfoldet form.

Stolen er tegnet i 1949 af Hans J. Wegner til Johannes Hansen Møbelsnedkeri. PP Møbler overtog produktionen i 1991.

Foldestolen kan hænges op på en trækrog
PP512 - Fint håndværk

pp19 - BAMSESTOLEN, 1951

Allerede i slutningen af 1953 begyndte PP Møbler at være underleverandør af stellet til Bamsestolen. Et samarbejde, der blev efterfulgt af et omfattende udviklingsarbejde med mange af Wegners prototyper. 

Som flere af Wegners andre stole lader Bamsestolen til at referere til dyreriget med dens karakteristiske legende, organiske former. Stolen fik da også sit navn, efter en journalist i en anmeldelse af stolen havde omtalt dens armlæn som store bamsepoter, der favner en bagfra.

PP Møbler genoptog produktionen af lænestolen ved virksomhedens 50 års jubilæum i 2003. Hans J. Wegner tegnede oprindeligt stolen tilbage i 1951 til AP Stolen. Wegner tegnede også en skammel til Bamsestolen, pp120.

PP19 - Bamsestolen her med vegetal-læder
PP19 - Her vist i Elegance læder med lys keder-syning
PP19 - Her vist i en lys Hallingdal uld

pp112, 1978

pp112 fremstår nærmest som en formmæssig hybrid. Den peger både mod hans serie af kinastole og på hans mange forsøg på at aktualisere den engelske Windsor-stol i den modernistiske tradition. Hvilestolen er let og elegant og viser, at Wegner altid insisterer på enkelthed i konstruktion og design.

Stolen er tegnet til PP Møbler i 1978 af Hans J. Wegner.

Wegner med en model af PP112
Læg mærke til alle detaljene

pp105, 1979

pp105 indskriver sig på fornem vis i en klassisk dansk designtradition. Hvilestolen peger på Wegners vedvarende fascination af den klassiske engelske Windsor-stol fra 1700-tallet.

pp105 tilbyder en enestående siddekomfort, og den er nem at sætte sig i og komme op af igen pga. armlænene og det relativt høje sæde.

Forløberen for pp105 skal findes i 1947, hvor den blev tegnet af Wegner til Johannes Hansen. Den blev vist på Snedkerlaugets udstilling samme år. Det karakteristiske ved denne forløber såvel som pp105 er den buede arm. Rygpuden og rillerne til ophæng af denne er dog først kommet til i pp105.

Et fint armlæn
Stolen har en sæde- og ryghynde

pp129 - NETSTOLEN, 1968

Netstolen, pp129 er tegnet af Hans J. Wegner i 1968. Med de legesyge og overdådige armlæn fornemmer man øjeblikkeligt Wegners glæde ved at forme massivt træ. Samtidig udtrykker Netstolen en klar idé om en transparent, men også stærk og yderst komfortabel lænestol.

PP påbegyndte produktionen af stolen i foråret 2012. Og selvom denne stol ikke har været i produktion i årtier, så rummer den et raffinement i detaljer og håndværk, der gør den til en naturlig del af PP Møblers Hans J. Wegner kollektion.

Netstolen er med sit karakteristiske net en forgænger til Wegners Gyngestol pp124 fra 1984 og til den unikke Cirkelstol pp130 fra 1986.

PP-Møbler model PP129 Netstolen - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP124 Gyngestolen - tegnet af Hans J. Wegner

pp124 - GYNGESTOLEN, 1984

At gynge er en pragtfuld måde at slappe af på. Og med denne enkle, men samtidig luksuriøse stol, bliver det en sanselig oplevelse.

Med et udpræget Skandinavisk udtryk er denne stol omhyggeligt tegnet til afbalanceret komfort og i alle detaljer grundigt formet, samlet, pudset og flettet med livslang daglig brug for øje.

Denne stol tilbyder tusindvis af afslappende timer, hvor du kan læse, lytte, drikke en kop te, se fjernsyn eller bare lade dine tanker flyde, mens du lader dine hænder gnubbe mod det massive træ. Og selvom du måske ikke har lyst til at forlade stolen, gør gyngefunktionen det let at rejse sig.

Hos Wegner aner man næsten altid en inspiration fra den amerikanske Shaker-tradition, og gyngestolen markerer dette aspekt meget tydeligt. Stolen illustrerer Wegners fokus på kvalitet i ide, form, funktion og håndværksmæssig forarbejdning.

Gyngestolen med sæde- og rygflade af flettet flagline med tilhørende løse puder blev sat i produktion hos PP Møbler i 1984. Den er Wegners sidste gyngestol, og den blev lavet som en lettere efterfølger til pp126.

PP-Møbler model PP124 Gyngestolen i mål - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP124 Gyngestolen i eg sort lakeret - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP126 Gyngestolen d skammel - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP126 Gyngestolen mål - tegnet af Hans J. Wegner

pp126 - GYNGESTOLEN, 1983

Gyngestolen pp126 er forløberen for pp124. Wegner designede den i 1983, og den blev oprindeligt lavet til SE udstillingen i 1984. Stolen blev dog fravalgt og nåede ikke udstillingen fordi Ejnar Pedersen, PP´s grundlægger og daværende snedkermester fandt den en kende 'tantet'. Først i 2010 er stolen sat i produktion idet Ejnar Pedersens barnebarn og nuværende snedkermester synes den er Wegners mest komfortable.

Wegner tegnede i alt 9 gyngestole hvoraf pp126 er den ottende. Det er Wegners første fuldpolstrede gyngestol. Med denne stol var hans primære fokus at skabe en stol med optimal komfort. Rygpolstringen er tilpasset kroppen på ergonomisk korrekt vis, og fungerer som støtte ikke kun for ryggen men også for nakken.

PP-Møbler model PP126 Gyngestolen med skammel - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP126 Gyngestolen mål - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP126 Gyngestolen - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP130 Cirkelstolen - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP130 Cirkelstolen mål - tegnet af Hans J. Wegner

pp130 - CIRKELSTOLEN, 1986

I 1986 begyndte PP Møbler produktionen af denne bemærkelsesværdige stol, som Wegner tegnede til værkstedet. Cirkelstolen viser, at Wegner formår at bevare evnen til stadig at innovere trods en allerede lang karriere.

Ligesom Flaglinestolen har Cirkelstolen ikke et egentligt forbillede af historisk karakter eller inden for Wegners egen produktion. Men på trods af stolens særlige karakter i forhold til Wegners formgivning er det massive træ og den flettede flagline elementer, der løber igennem hele hans omfattende virke.

Til fremstillingen af cirkelstolen udviklede snedkermester, Søren Holst Petersen, sammen med PP Møblers mestersvend, Henry Fisker, en særlig maskine til at fremstille cirklen, som Wegner ellers ikke troede kunne lade sig gøre at fremstille i træ.

Stolen fremstilles i ask, eg eller sort olie eller lak med natura eller sort flagline.

PP-Møbler model PP130 Cirkelstolen set fra siden med skammel - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP521 Polstret Påfugle stol - tegnet af Hans J. Wegner

pp521 - Polstret Påfugl, 1953

PP521 Polstret Påfuglestol er tegnet af Hans J. Wegner i 1953.

Stolen er en polstret udgave af Påfuglestolen, som er en af Wegners tidløse klassikere samt et af hans helt personlige favoritdesigns.

IDen Polstrede Påfugl har Wegner gentaget buen fra den oprindelige version og derefter dækket konstruktionen med stof for at skabe en blødere lænestol.

Stolens svungne ryg giver et meget elegant og tidløst udtryk. Den elegante løsning på kombinationen af læder og stof er meget smuk og harmonisk, og måden hvorpå disse to materialer balancerer hinanden er et stærkt eksempel på Wegners fornemmelse for materialet og kvalitet. Fås is forskellige stof- og lædertyper samt diverse træsorter.

PP-Møbler model PP521 Polstret Påfugle stol mål - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP521 Polstret Påfugle stol set fra siden - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP521 Polstret Påfugle stol set bagfra - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP225 Flaglinestolen - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP225 Flaglinestolen mål - tegnet af Hans J. Wegner

pp225 - FLAGLINESTOLEN, 1950

Flaglinestolen designet i 1950 er i sandhed sin egen. Udført i massivt rustfrit stål, 240 meter specialfremstillet flaglinesnor og et langhåret fåreskin er det den ultimative luksus i afslapning!

"Vi skal passe på, at alting ikke bliver så forfærdelig alvorligt. Vi skal lege - men det skal være en alvorlig leg!" - Hans J. Wegner

På trods af det futuristiske udtryk, opstod ideen til stolen på en varm sommereftermiddag under ganske trivielle forhold. Mens ungerne legede i vandkanten på stranden, sad Wegner og gravede sig selv ned i sandet og byggede sig en komfortabel hvileplads, hvor han kunne nyde sin ferie.

I 2002 blev PP Møbler hædret med Bo Bedres Klassikerpris for at genoptage produktionen af denne hvilestol.

Med Flaglinestolen sender Wegner i 1950 en hilsen til de tidlige modernister som Le Corbusier, Mies van der Rohe og Marcel Breuer og viser, at også han behersker et design med stel i rustfrit stål. Trods denne gestus er den stadig Wegner. Stolens flader udgøres af flettet flagline og det tilhørende langhårede fåreskind opbløder det industrielle ved stålet og indbyder til komfort.

Men historien bag dens design er også mere end en kunsthistorisk dialog. Wegner fik ideen til stolens sædeform på en ferie i Århus. Familien tilbragte mange dage ved stranden, og i sandet eksperimenterede Wegner med den helt rette sædeform til stolen. Anekdoten viser, at Wegner altid arbejder - men den viser også, at legen spiller en central rolle i hans arbejde.

Flaglinestolens sæde, ryg og armlæn er bundet op af tre stykker flagline på i alt 240 meter hvilket stiller meget høje krav til kvalitet og trækstyrke. PP Møbler og Århus Possementfabrik A/S har derfor i samarbejde udviklet et helt specielt produkt til fletning af stolen. Flaglinen er lavet af hør, der er flettet omkring en kerne af statisk indlæg med høj trækstyrke, hvilket gør at selv lange spænd ikke vil kunne give sig. Det tager håndværkeren en fuld arbejdsdag at forberede flaglinen og flette stolen. 

PP-Møbler model PP225 Flaglinestolen miljø - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model PP225 Flaglinestolen her med Hans J. Wegner siddende i den
PP-Møbler model  PP524 dækstol - tegnet af Hans J. Wegner

pp524 - DÆKSTOLEN, 1958

Dækstolen med snoreflettet ryglæn og sæde er tegnet af Hans J. Wegner og blev præsenteret første gang på Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling i 1958. Stolen blev da produceret hos Johannes Hansen under navnet JH 524. I 2005 genoptog PP Møbler produktionen af dækstolen under navnet pp524.

Modsat flere af sine forløbere har dækstolen ikke armlæn. Beslag samt en bøjle af rustfrit stål, med en gjord som sikring, muliggør, at ryggen kan indstilles i 4 forskellige positioner. Dækstolen leveres, i dag som i 1958, med nakkehynde. Fåreskind kan leveres separat.

Stolen produceres i sæbebehandlet eg eller ask.

PP-Møbler model  PP524 dækstol mål - tegnet af Hans J. Wegner
PP-Møbler model  PP524 dækstol - tegnet af Hans J. Wegner
Infoboks Getama model GE460 Butterfly stol - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE460 Butterfly stol bøg hvidlakeret - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE460 Butterfly stol valnød olie - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE460 Butterfly stol eg sortlakeret - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE460 Butterfly stol eg sæbe - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE375 stol - tegnet af Hans J. Wegner
Infoboks Getama model GE375 stol - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE375 stol - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE375 stol med ryg detalje - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE375 stol set bagfra - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE290A høj stol - tegnet af Hans J. Wegner
Infoboks Getama model GE290 lav stol + GE290A høj stol - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE290A høj stol med lyst stof - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE290A høj stol set bagfra - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model 284 lav stol
Getama model GE284 lav stol - tegnet af Hans J. Wegner
Infoboks Getama model GE284 + GE284A - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE284 stol detalje - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE284A høj stol - tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE34 tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE34 tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE34 tegnet af Hans J. Wegner - her stolen vist fra siden
Getama model GE501 Hans J. Wegner
Getama model GE501 lav stol og GE501A høj model - Tegnet af Hans J. Wegner
Getama model GE1935-1936 Hans J. Wegner
Hans J. Wegner Venus stol
Hans J. Wegner gyngestol set forfra
Infoboks om GE67
GE673 Wegner gyngestol
Hans J. Wegner født d. 2. april 1914 i byen Tønder
Wegner gyngestol i eg sæbe

Getama - GE1 - Daybed, 1950-59

Getama Daybed GE1 fra perioden 1950-59. Getama producerede denne i sin tid og er nu genintroduceret på Stockholm Messen februar 2018. Den laves i eg og der er mulighed for at indstille ryglænet i forskellige positioner. Hyndesættet kan leveres i både stof og læder.

En af Wegners smukkeste stole