top of page

Y-STOLEN | CH24

Y-stolen - en klassisk smuk og let skulpturel spisestol, som også er velegnet til bare at slappe af i. Ved hjælp af damp er rygbøjlen nænsomt bøjet, og det giver bevægelsesfrihed og god komfort.

 

Designet af Hans J. Wegner.

Y-stolen - en klassisk smuk og let skulpturel spisestol, som også er velegnet til bare at slappe af i. Ved hjælp af damp er rygbøjlen nænsomt bøjet, og det giverbevægelsesfrihed og god komfort. Håndværksmæssigt er stolen et lille mesterværk. Mere end 100 led i fabrikationen er ægte håndarbejde, og sædet bliver flettet i hånden af 120 meter papirsnor, som kan holde i op til 50 år.  Hans J. Wegner har designet Y-stolen til Carl Hansen & Søn i 1949, og stolen er produceret uafbrudt siden 1950. 

CH88

I anledning af Hans J. Wegners 100 års fødselsdag har Carl Hansen & Søn sat CH88 stolen, der oprindeligt blev designet af Wegner i 1955, i produktion for første gang.

 

Designet af Hans J. Wegner.

 

Stellet er af stål med lige bagben og et ovalformet  sæde. Mikset i materialer kombineret med et  minimalistisk formsprog giver et på samme tid organisk,  industrielt og let udtryk. Specielt for stolen er, at den kan stables.

CH88 fås i bøg, eg og røget eg i forskellige overflader og farver. Stellet fås i rustfrit stål og krom samt en serie af stelfarver, der trækker tråde tilbage til Wegners oprindelige leg med farvede stel og den Wegnerske farvepalet. Sædet fås med og uden polstring i enten læder eller tekstil.

CH26 | SPISEBORDSSTOL

Wegners CH26 spisebordsstol er designet i 1950, men har aldrig tidligere været i produktion. Tro imod Wegners oprindelige arbejdstegning har CH26 stolen endelig fået liv, og er med sine svungne, organiske former og høje håndværksmæssige kvalitet en ægte Wegner klassiker.

CH26 spisestuestolen har et nært slægtskab med CH22 loungestolen, og fælles for de to stole er den gode ergonomi, den stærke konstruktion og de karakteristiske armstøtters svungne former. CH26 fungerer både som spisebordsstol og som arbejdsstol, og Wegner har taget nøje hensyn til bordhøjde og brug i stolens proportionering og konstruktion.

CH26 er fremstillet i massivt træ med en organisk formet rygskal i formspændt finer. Stolen fås i eg og valnød samt i en kombination af disse træsorter i forskellige overflader. Sædet fås med flet i natur eller sort papirgarn.

CH33

En særdeles behagelig spisestol, der trods sit lette udseende har en formidabel stabilitet. Stolen fås både med polstret sæde og med træsæde. Det er muligt at mixe træsorte således at ryg og træsæde er én træsort og stellet en anden. Designet af Hans J. Wegner i 1957.

En særdeles behagelig spisestol, der trods sit lette udseende har en formidabel stabilitet.

Materiale:
Bøg sæbe/olie/lak, eg sæbe/ olie/ hvidolie/ lak behandlet, røget eg olie. 

Fås med træsæde eller polstret sæde.

CH20 | ELBOW CHAIR

Smuk og enkel spisestol, som kan stables. Designet med den lave ryg og det horisontale sæde gør den også velegnet som skrivebordsstol. Stolens sæde er et kapitel for sig. Det er lavet af 11-lags krydsfiner, som giver stolen perfekt stabilitet og gør ekstra sprosser mellem benene unødvendige. Sædet polstres med stof eller læder. Designet af Hans J. Wegner i 1956, men først introduceret i 2005.

Elbow chair - en smuk og enkel spisestol, som kan stables. Designet med den lave ryg og det horisontale sæde gør den også velegnet som skrivebordsstol.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH29 | SAVBUKSTOLEN

En særdeles behagelig spisestol, der trods sit lette udseende har en formidabel stabilitet. Designet, som leder tankerne hen på savbukke, er i tæt relation med Wegners lænestol CH28. Stolen fås både med polstret sæde i stof eller læder samt i en ren trævariant, hvor sæde/ryg er i valnød og stellet i egetræ. Designet af Hans J. Wegner i 1952.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH36

En veludført, klassisk spisestol med fortrinlig komfort. Stolen er meget brugt i konferencerum, kirker osv. De rene og stringente linjer viser tydeligt Wegners Shaker inspiration. Sædet er smukt håndvævet af gedigent papirgarn, enten i ubleget/natur eller sort. Designet af Hans J. Wegner i 1962.

En veludført, klassisk spisestol med fortrinlig komfort. Stolen er meget brugt i konferencerum, kirker osv. De rene og stringente linjer viser tydeligt Wegners Shaker inspiration.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH56 & CH58 barstol

En polstret barstol perfekt til det moderne åbne køkken. Et godt sted at placere gæster med en drink mens middagen gøres færdig.Designet af Hans J. Wegner i 1985.

Barstolen er et godt sted at placere dine gæster mens middagen færdigøres, og stolen er derfor ideel at placere i de moderne samtalekøkkener. Den smukke polstring sikrer også en fortræffelig siddekomfort, og er samtidig æstetisk indtagende. 

Fås i højde 68 eller 76 cm.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH46

En formfuldendt spisestol, der ofte også bliver anvendt som konferencestol og i kirker. Model CH46 er med armlæn, og CH47 er uden armlæn. Sædet er flettet i hånden af gedigent papirgarn, og fås i ubleget/natur eller sort.  Designet af Hans J. Wegner i 1965.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH47

En formfuldendt spisestol, der ofte også bliver anvendt som konferencestol og i kirker. Model CH46 er med armlæn, og CH47 er uden armlæn. Sædet er flettet i hånden af gedigent papirgarn, og fås i ubleget/natur eller sort.  Designet af Hans J. Wegner i 1965.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH37

En veludført, klassisk spisestol med fortrinlig komfort. Stolen er meget brugt i konferencerum, kirker osv. De rene og stringente linjer viser tydeligt Wegners Shaker inspiration. Sædet er smukt håndvævet af gedigent papirgarn, enten ubleget/natur eller sort. Designet af Hans J. Wegner i 1962.

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

CH111

I 1970 tegnede Hans J. Wegner en serie eksklusive kontormøbler: Et arbejdsbord, to mødebords-/skrivebordsstol og en let lænestol. Serien står som noget af det fornemste arbejde med stål, Wegner skabte igennem sin karriere. Et af de mest karakteristiske træk ved designet er bagbenet på CH111, som er vredet en halv omgang. Derved kan det indgå som flade i siderne i ryggens polstring. Den lette løsning havde været en samling af to stykker stål, men Wegner gik heller ikke her på kompromis med kvaliteten. 

Møbelarkitekten Hans J. Wegner anses som en af pionererne og grundlæggerne af den danske modernisme inden for møbeldesign.

pp56/pp66 - KINASTOLEN, 1945

Kinastolen er inspireret af en klassisk kinesisk stol, der står på Designmuseum Danmark (tidl. Det Danske Kunstindustrimuseum), og som stammer fra Ming dynastiet, der herskede i Kina fra 1368 til 1644. pp66 er det første og måske også tydeligste eksempel på Wegners filosofi om at bryde de gamle stole ned og lade dem genopstå i deres rene form.

Wegner har ikke blot fortolket på en klassisk form. Han har tilført stolte Danske snedkertraditioner i samlingerne og har indarbejdet en formidabel siddekomfort.

 

På Kunsthåndværkets Forårsudstilling i 1943 præsenterede Wegner den første version af Kinastolen. Den var inspireret af en gammel kinesisk stol, der står på Det Danske Kunstindustrimuseum. Siden da har Wegner lavet flere forskellige versioner.

pp66 blev oprindeligt tegnet i 1945 til Fritz Hansen, hvor den kun var i produktion i nogle få år. PP Møbler begyndte at producere stolen i 1976. pp66 var således ude af produktion i ca. 30 år. I 1991 blev pp66's konstruktion forstærket, da man udskiftede stolens grundlæggende element - en næsten to meter lang rundstok i dambøjet træ - med en rundstok i stukket træ.

Prototypen til pp56 blev udviklet i samarbejde med PP Møbler, og sat i produktion i 1989. pp56 adskiller sig fra sin forgænger, pp66, ved at have fastgjort sæde og en anderledes sargopbygning.

pp501/pp503 - THE CHAIR, 1949

"Den Runde Stol", som Wegner kaldte den, markerer på mange måder et afgørende gennembrud for Wegner og for Dansk design i det hele taget. På sin egen enkle og moderate måde rummer den selve essensen af den Dansk snedkertradition og designfilosofi.

Som noget af det første danske design fik 'Den Runde Stol' kort efter sin introduktion i 1949 omtale i et udenlandsk medie, nemlig det amerikanske design- og arkitektur tidsskrift Interior. Det skulle vise sig at blive starten på det internationale gennembrud for dansk design. Alligevel forblev Wegners forhold til stolen ganske afbalanceret at den kunne være lavet for flere hundrede år siden, der er intet nyt i den, sagde han ved flere lejligheder med henvisning til konstruktionen af den ganske traditionelle karmstol.

Da John F. Kennedy mødte Richard Nixon i verdens første TV-transmitterede valgdebat i 1960, sad de i 'Den Runde Stol'. Den blev valgt for sin komfort og sit stilrene udtryk - made in Denmark og fragtet til USA for at spille en vigtig rolle i denne historiske begivenhed. Amerikanerne fandt et nyt og mere sigende navn til denne stol. De kaldte den 'The Chair'.

Wegner tegnede pp501 med flettet sæde i 1949, mens pp503, som er med polstret sæde, blev introduceret i 1950. PP Møbler har på flere områder forbedret stolen, så den enkelte stols levetid i dag er blevet endnu længere.

pp505 - KOHORNSTOLEN, 1952

Stor luksus kommer somme tider I små pakker. Dette er en af Wegners mindste stole, men det er et fantastisk stykke kunsthåndværk.

Tegnet i 1952 er Kohornstolen den umiddelbare opfølgning på Wegners store gennembrud, den Runde Stol (pp501/pp503 | The Chair), og slægtskabet i form og filosofi er åbenlys. Men da Wegner havde andre formål i tankerne, skabte han en stol, der skulle vise sig at få stor betydning for sine senere værker.

Med udgangspunkt i en hyldest til den overvældende skønhed af massivt træ håndskåret i organiske former, ville Wegner lave en mere kompakt stol. Antallet af dele, der udgør kopstykket, blev så reduceret til to stykker, der dermed samles på midten. Samlingen skal selvfølgelig ligge på langs af træets årer som en form for tapper, og man kunne bruge dyvler, men i dette tilfælde besluttede Wegner, at i stedet for at forsøge at skjule den nødvendige samling, så ville han hellere fremhæve den og gøre den dekorativ. For at opnå den fulde visuelle effekt bruger Wegner en træsort, der skaber en kontrast.

Denne originale idé skulle senere blive et karakteristisk varemærke for mange af hans værker og et vigtigt eksempel på hans ærlige og håndværksmæssige tilgang til design.

Stolen er tegnet i 1952 af Hans J. Wegner for Johannes Hansens Møbelsnedkeri. PP Møbler genoptog produktionen i 1991.

Stolen fås enten med sjeneflet eller polstret sæde. I modsætning til Wegners mange stole med separat polstret sæde er denne stol polstret direkte på stolens sarge. Før Wegners tid blev stole normalt polstret på denne måde, og Wegner har i sit arbejde netop gjort op med denne teknik og frigjort det bårne fra det bærende. Men i tilfældet med Kohornstolen såvel som Tyrestolen (pp518), så har Wegner altså holdt sig til den gamle polstretradition.

De to armlæn, der tilsammen danner kopstykket er altid skåret ud af samme stykke træ, således at åretegningerne passer til hinanden.

pp250 - JAKKENS HVILE, 1953

Humor spiller ofte en stor rolle hos Wegner, og i Jakkens Hvile fremgår dette aspekt tydeligt. Ideen til stolen opstod i 1951 efter en længere snak med arkitekturprofessoren Steen Eiler Rasmussen, og designeren Bo Bojesen, om de praktiske aspekter ved at få lagt tøjet nemt og hensigtsmæssigt sammen ved sengetid. 

Wegner tog konsekvensen af samtalen og forenede i Jakkens Hvile de påkrævede funktioner med en legende skulpturel formgivning. Kopstykket er således formet som en jakkebøjle over en slank torso, mens sædet gemmer på en opbevaringskasse. 

Oprindeligt havde stolen fire ben, men Wegner var ikke tilfreds med løsningen, og arbejdede videre med stolen. Han endte med at løsne dens relativt tunge udtryk ved at fjerne et af benene. Dermed fuldendtes intentionen om at skabe et på en gang let og legende udtryk uden at give afkald på funktionen. PP Møbler overtog produktionen af denne trebenede version i 1982.

pp502 - Kontordrejestolen, 1955

Kontordrejestolen fra 1955 er et krydsfelt mellem det hårde stålstel og det bløde træ og læder. Et kompromisløst udført arbejdsredskab med komfort og ergonomi i højsædet.

Egentlig er det en videreførelse af den Runde Stol også kendt som The Chair, som markerede et vendepunkt for Wegner og for Dansk design i det hele taget. Kopstykket i massivt træ, der er vredet som en propel, er separeret fra det øvrige stel og udført til grænsen af det mulige for at opnå optimal ergonomi.

Wegner blev inspireret af den kritik, som overlæge, professor, dr.med. & phil. Eigill Snorrason rettede mod den samlede Danske design- og møbelbranche for ikke at tage hensyn til ergonomi. Snorrason havde i sin kritik dog peget på, at Wegners Kohornstol med samme rygstøtte som den Runde Stol var en ergonomisk korrekt undtagelse, og de to indledte en dialog. Resultatet af denne dialog mellem to dybt engagerede fagfolk blev Kontordrejestolen med sin store lavt-siddende lændestøtte udført i massivt træ.

Kontordrejestolen er som mange andre af Wegners møbler designet til fremstilling af danske håndværkere uden hensyntagen til industriens omkostningsminimerende produktion. Her er store udfordringer for både snedkeren, polstreren og smeden, og det er tidskrævende arbejde, hvor der ikke kan gås på kompromis. Wegner selv udtrykte det således: Den er til chefen ... eller kontordamen. Nej, den er for dyr til en kontordame. Den er til en chef, der har den rette indstilling til, hvordan man sidder i en stol.

pp518 - TYRESTOLEN, 1961

Med sine kraftige tyrehorn breder denne stol sine armlæn ud i en komfortabel overdådighed. Her er ikke sparet på noget, for her har Wegner sat alt ind på at lave en stol, der i sin stramme organiske form sætter individet i centrum.

Her skal man sidde formidabelt! Arme og ryg kan støtte sig til de to store stykker massivt træ, der er samlet i midten af seks palisander-tapper og udgør kopstykket. Et stykke kunsthåndværk, der udfordrer snedkeren tilsyneladende med det ene formål at opnå den sublime siddeoplevelse. Alt andet synes mindre vigtigt, men som sædvanlig har Wegner formået ud fra dette kraftfulde udtryk at danne en fuldendt helhed med sin helt egen karakter.

Stolen er tegnet i 1961 af Hans J. Wegner til Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen i 1991.

Stolen fås enten med sjeneflet eller polstret sæde. I modsætning til Wegners mange stole med separat polstret sæde er denne stol polstret direkte på stolens sarge. Før Wegners tid blev stole normalt polstret på denne måde, og Wegner har i sit arbejde netop gjort op med denne teknik og frigjort det bårne fra det bærende. Men i tilfældet med Tyrestolen såvel som Kohornstolen (pp505), så har Wegner altså holdt sig til den gamle polstretradition. Tyrestolen er dog lavet i en version med løst sæde, men den eksistere kun som prototype.

De to armlæn, der tilsammen danner kopstykket er altid skåret ud af samme stykke træ, således at åretegningerne passer til hinanden.

pp701, 1965

Spisebordsstolen pp701 er tegnet i 1965 af Hans J. Wegner. Den velgennemtænkte kombination af rustfri stålrør, træ og polstret sæde giver stolen et let og transparent udtryk.

pp701 er en af Wegners få stole, som er baseret på stål. Den illustrerer på glimrende vis Wegners søgen mod noget essentielt, for det er næsten umuligt at tænke en mere minimalistisk stol. Stolen tilpasser sig da også et hvilket som helst miljø, og behøver ikke nødvendigvis kun at finde anvendelse ved spisebordet.

Bemærk også kopstykket med den meget flotte samlingsdetalje, som utvivlsomt henviser til møbelsnedkeren og perfektionisten Wegner. Kopstykket fås også i en version lavet i et helt stykke bøg, malet i farverne sort eller rød.

pp201/pp203, 1969

I slutningen af 1960'erne tegnede Wegner to prototyper, som blev videreudviklet i samarbejde med PP Møbler. Wegner tilbød værkstedet, at de kunne fremstille prototyperne, hvis de var interesserede, men snedkermester Ejnar Pedersen valgte kun at producere den ene. Og i 1969 blev pp203 således lanceret.

Med pp203 begyndte PP Møbler at producere Wegners modeller og var ikke længere blot underleverandør, som man havde været i mange år. I de første år blev stolen dog solgt gennem Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S, da PP Møbler endnu ikke havde deres egen salgsorganisation.

pp201 er en videreudvikling af pp203. Den har samme dimensioner og samme arm. Forskellen på de to modeller ligger i sædets udformning. Samtidig illustrerer ryglænet en vellykket sammensmeltning mellem design og håndværk, idet samlingen, som er møbelsnedkerens fikspunkt under arbejdet med stolen, bevidst er blevet en del af stolens formgivning.

pp201 og pp203 udstråler harmoni i kraft af en velgennemtænkt konstruktion, hvor alt overflødigt er skrabet væk.

pp52/pp62, 1975

pp52 blev tegnet til PP Møbler af Hans J. Wegner i 1975. Stolen blev bestilt til DFDS-færgerne, hvilket stadig står som PP Møblers største samlede ordre. Samme år tegnede Wegner pp62, som adskiller sig fra pp52 ved at have et sæde i flet. 

De to stole er robuste og alsidige med mange spændende løsninger. Især ryglænet er bemærkelsesværdigt med dets både organiske og retlinede formgivning, der samtidig danner en komfortabel støtte for ryg og arme. 

I kopstykket kombinerer Wegner laminering og massivt træ. De forskellige træelementer samles med wengé-træ, der bevirker, at stolen stadig fremstår som et helstøbt møbel.

I 1982 blev PP Møbler kontaktet af en kunde, der gerne ville købe et nyt sæde til en pp52. Han skulle bruge det til en stol, han havde fundet på Vejers strand på den Jyske vestkyst. Kunden tog stolen med til PP Møblers værksted i Allerød, og den viste sig at være en speciel version, der udelukkende blev fremstillet til DFDS færgen "Dana Anglia", der sejlede mellem Danmark og England.

Stolen var røget over bord og havde været ude på sin egen rejse gennem Vesterhavet. Kunden fik et nyt sæde - selve stolen var fuldstændig intakt.

pp58/pp68, 1987

Wegner tegnede pp58/pp68 til PP Møbler i 1987. Stolen er den sidste egentlige spisestol fra Wegners hånd. Den blev skabt på et modent tidspunkt i Wegners virke og er derfor præget af et helt livs erfaringer med formgivning af stole.

pp58/pp68 udtrykker på bedste vis Wegners ønske om enkelhed, holdbarhed og funktionalitet. Med denne stol formåede Wegner at skabe en stol med et stramt og æstetisk overbevisende udtryk og en udsøgt siddekomfort.

pp58 og pp68 egner sig til lange, hyggelige aftener omkring spisebordet. I modsætning til nogen af Wegners mere pladskrævende modeller er stolens korte armlæn formgivet således, at stolen kan skubbes delvist ind under spisebordet.

pp58 har polstret sæde, hvor pp68 er med flettet sæde, der fås enten i naturfarvet eller sort. Derudover har de to stole forskellig sarg opbygning.

Stolen laves også i en trebenet version pp58/3, der leveres med krydsfinérsæde eller polstret sæde.

pp58/3, 1988

Den trebenede variant af pp58 hedder pp58/3 og er formmæssigt enklere og stabelbar, men stadig med de samme grundlæggende egenskaber som sin forgænger: Fremragende komfort, praktisk og en styrke og holdbarhed, der rækker til daglig brug i flere generationer.

Selvom stolen kun har tre ben, er den overraskende stabil, og den stærke trekantede sargkonstruktion under sædet gør det muligt at minimere konstruktionen til den simplest mulige. Dermed er pp58/3 en smuk og elegant stol til spisestuen, der samtidig ligesom pp58 er resultatet af Wegners erfaringer fra et langt liv som en af verdens bedste møbeldesignere.

pp58/3 fås både med fineret træsæde og med polstret sæde.

pp240 - KONFERENCESTOL, 1990

I 1990 tegnede Wegner denne stol til PP Møbler. Konferencestolen er en elegant stol, der giver brugeren en formidabel siddekomfort selv efter mange timers ophold. Dette skyldes den polstrede ryg og selve stolens form, der har nogle af de samme egenskaber som en lænestol.

bottom of page