top of page

Getama relancerer Wegner-klassiker fra møbelkunstens guldalder

Getama relancerer Wegner-klassiker fra møbelkunstens guldalder.

Den er hverken en daybed, en hvilestol eller en sofa. Faktisk er den mest præcise beskrivelse af GE1 fra 1950’erne, at den er helt sin egen – akkurat som sin berømte skaber. Relanceringen er Getamas hyldest til virksomhedens gamle husarkitekt og et resultat af et samarbejde med Wegners døtre.

GE1 består af to dele, men der er ingen der siger, at skamlen skal stå i forlængelse af siddeelementet med den indstillelige ryg. Det er helt op til brugeren, som på den måde fuldender dét, Wegner forestillede sig tilbage i begyndelsen af dansk møbeldesigns guldalder.

Stolen er en hybrid og en enestående manifestation af Wegners forståelse for funktionelt design, hvor detaljen og æstetikken ikke bliver hindringer for komfort, men præmisser. Og præcis som i 1950’erne gestalter vi nu Wegners idé i ærlige, solide materialer som eg, læder og tekstil, siger Getamas direktør og ejer Jesper Temp.

GE1 er tegnet længe før, der var noget der hed showrooms og flagship stores. Og selv om Wegner ikke som i gamle dage har bosat sig på værkstedet for at overvåge produktionsprocessen og sikre, at alle samlinger og slibninger er fejlfri, lever hans ånd videre i det nidkære snedker- og polstringsarbejde, der stadig er Getamas adelsmærke.

Til hverdag. Til fest. Men aldrig kun til pynt

Getamas relancering af GE1 er et innovativt nedslag i den danske tradition for håndværk og design og et klassisk eksempel på den nordjyske produktionsvirksomheds evne til at hylde mestrene og forny genren på samme tid.

GE1 føres med polstring i enten læder eller tekstil, og de 54 håndsyede stikninger er med til at bryde møblets overflade og gøre både skammel, sæde og ryg spillevende. Ryggens position kan indstilles i alt fra nul til 90 grader, og det gedigne hæve-sænke-system er et slående bevis på brugervenlighed, komfort og stil i skøn forening. GE1 fungerer således lige vel som stol, chaiselong og sofa – og Wegners enestående evner til at forene træ og stål i et organisk formsprog gør stolen mere relevant end nogensinde.

Møbelhuset 2 i Wegners fødeby Tønder har nu fået den længe ventede model ind i udstillingen og vi er stolte over, at kunne vise den frem. Kontakt os gerne på 74 72 20 81 eller mail@mobelhuset-2.dk for nærmere info eller kom forbi vores store Wegner showroom med alle de flotte mesterværker.

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page