CH825 - En smuk skænk tegnet af Wegner

Hans J. Wegner har tegnet mange forskellige skænke eller highboards i løbet af hans karriere. Du vil jævnligt kunne se dem udbudt til salg på diverse auktion sites. Desværre er mange af disse ikke længere i produktion, men i forbindelse med anledningen af 100-året for Hans J. Wegner relancerede Carl Hansen & Søn en skænk formgivet af Wegner i 1958.

Wegners Credenza fra 1958 baserer sig på Wegners originaltegninger, og var oprindeligt en del af en serie på tre skænke.

Skænken, der ser enkel ud, er en avanceret konstruktion med finerede jalousilåger, hvilket kræver både dobbelte sider og dobbelt bagplade, mellem hvilke lågerne kører i et spor og skjules, når de åbnes.

Skænken rummer i sit indre flytbare hylder og udtræksskuffer, der er udformet således, at man selv kan eftermontere supplerende skuffer.

Skænken har 2 små fine metalgreb på fronten, der gør, at man nemt kan betjene jalousilågerne og giver en fin kontrast til resten af møblet.

Wegners skænk var oprindeligt i palisander og teak, men er i dag erstattet af træsorterne valnød og eg. Skænkens indre med hylder og udtræksskuffer kommer i eg. Understellet fås med runde træben i massivt egetræ eller valnød eller med stålbøjleben - som også anvendes i Wegners CH100-serie. Om du bedst kan lide metal- eller træunderstellet er en smagssag - skænken er flot uanset hvilket understel du vælger. I Møbelhuset 2 i Tønder har vi skænken stående i eg olie med træunderstel.

Du er velkommen til at tage en udflugt til Møbelhuset 2 i Wegners fødeby Tønder, hvor du i smukke nænsomt renoverede bygninger har mulighed for at nyde de mange ikoner, som Wegner har fostret gennem hans lange virke som møbeldesigner.

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square